Vandrestier på Færøerne

Nogle af de mest populære vandrestier på Færøerne er beskrevet nedenfor, med noget historie og gode råd.
Naturen er sårbar og derfor er det vigtigt, at vi alle viser hensyn, så den fortsat kan bevares.

Vejret bestemmer

• Hør vejrudsigten, så du ved, om det er forsvarligt at tage af sted.
• Tag ikke af sted, hvis der er tåge.
• Hvis man på en tur overraskes af tåge, er det meget vigtigt at holde sig til varderne.
• Hvis tågen er så tæt, at man ikke kan se fra den ene varde til den næste, er det bedst at vente ved den nærmeste varde og i øvrigt prøve at holde varmen.
• Vend om, hvis der er noget galt. Det er ingen skam ikke at fuldføre en tur.
• Vær godt klædt på, gerne i flere lag tøj. Vejret kan pludselig skifte.

Inden afrejse

• Rejser du med bus, tilrådes der, at du nøje undersøger afgangstiderne, før du tager af sted.
• På nogle af ruterne er der kun få busafgange. Desuden kan der ske ændringer i køreplanen.
• Giv din vært eller turistinformationen besked om, hvor du tager hen. Giv også besked, når du er nået til bestemmelsesstedet.
• Gå altid sammen med andre. – Tag drikkevarer, mad og/eller slik med dig.
• Sørg altid for at have kort, kompas og fløjte med.
• Mobiltelefon kan ikke benyttes alle steder i udmarken

Klaksvík hálsur, Klakkur

Distance: 8-9 km
Varighed: 3 timer
Sværhedsgrad: Let tur
Højeste punkt: 413 m

Turen starter ved Ástarbreytin, som går helt op på Hálsur. Der er også muligt at køre dertil og parkere.
Stien op på Klakkur er let at finde, selv om den ikke er tydeligt afmærket. Når du er kommet op til stien og står ved udmarkslågen, sigter du mod det højeste punkt nord for dig. Der står en varde på den første bakketop, som du kan orientere dig efter. I begyndelsen går du over gamle tørveheder. Hele vejen op på Klakkur er der græsbevokset og så godt som ingen sten. Her er rigt fugleliv i sommerhalvdelen med bl.a. strandskader, kjover, bekkasiner, hjejler, måger og spover. I dalen syd for Hálsur er der et sted, som man før i tiden kaldte ’á Vaktini’. Sagnet fortæller, at her sad folk på vagt og holdt udkig efter fjendtlige skibe. Når du er nået næsten helt op og kigger ned ad fjeldets vestside, ser du Fagralíð. Her lå folkehøjskolen de første år, efter dens grundlæggelse i 1899. Den blev senere flyttet til Tórshavn. Her digtede Símun av Skarði den færøske nationalsang i 1906.
Oppe fra Klakkur har du en imponerende udsigt i alle retninger. Mod vest ses Leirvíksfjørður med Gøtunes, Mjóvanes og – hvis det er klart vejr – også øen Nólsoy længst mod syd. Mod nord ses øen Kalsoy og Kalsoyarfjørður. I forgrunden ligger Kunoyarnes. Kunoy er imponerende høj med sine seks fjelde over 800 meter. Mod øst ligger Haraldssund, og endelig har vi så Klaksvík, der breder sig ud under os.
Når du kommer ned fra Klakkur, ser du foran dig Halgafelli og siden Háfjall. På den anden side af Klaksvík ser du Myrkjanoyrafjall og Kjølur. Det sidste navn kommer af, at fjeldet ligner en båd med kølen op.
Turen ender igen ved Ástarbreytin, på samme sted, som den begyndte.

Fuglafjørður – Hellurnar

Distance: 6km
Varighed: 2 timer, med 40 minutter ekstra op til Altarið.
Sværhedsgrad: Moderat, med let terræn op til Skarðið. Det er mere stejlt på den anden side, ned mod Hellurnar.
Højeste punkt: 353m (Altarið er 483m)

Turen op på Hellurnar begynder ved turistkontoret, midt i byen. Stien starter efter fodboldbanen, hvor det første stykke løber gennem dyrket jord. Oven for den nederste varde er der en ås, der kaldes Rossaryggur. Man ser, hvordan stien snor sig op ad den. Bagud har du udsigten over Fuglafjørður. Mod vest ses fjeldene Blábjørg, Jøklaskarð, Gjógvaráfjall og Niðan á Hús, hvor folk i Fuglafjørður gemte sig for sørøvere i gamle dage. Så kommer Nón, hvor solen rammer ved nónbil, d.v.s. kl. 15 om eftermiddagen, Breiðaskarð, Kambur, Trælavatnaskarð, Tyrlar og længst mod øst Ritafjall, som folk i Fuglafjørður kalder Leirvíksfjall. Stien fra Fuglafjørður til Hellurnar kaldes Sjúrðargøta. Sagnet fortæller, at en kæmpe fra Suðuroy engang var kommet til Oyndarfjørður for at prøve kræfter mod mændene der. Ingen turde møde kæmpen. Folkene her tilskyndede ivrigt bonden Sjúrður, fra Fuglafjørður, til at udfordre kæmpen, men bonden syntes, at hans yngste søn, som også hed Sjúrður, skulle forsøge sig. De begyndte at brydes, og Sjúrður besejrede kæmpen. For sejren blev han godt belønnet af sin far. På vej op til Fuglafjarðarskarð passerer du løftestenen Malunar Hav. Sagnet fortæller om malkepigen Malan, der var med barn og til grin for de andre malkepiger, som hun ikke kunne holde trit med. Da tog Malan fat om den 176 kg tunge løftesten, løftede den og sagde, at det kunne de andre ikke gøre hende efter. Og heri havde hun ret. Ca. 100 m vest for stien findes Neytakonukeldan. Ved denne kilde lå malkepigekruset, som man kunne drikke af. Oppe på Skarðið ses to store varder. Det er gammel skik, at hver gang man passerer Skarðið, skal man kaste tre små sten på disse varder, mens man siger: ”I Gud Faders, Guds Søns og Gud Helligånds navn”. Dette gøres, for at man ikke skal fare vild, og man får velsignelse på turen. Fra Skarðið kan du nordpå se bygden Oyndarfjørður og fjeldene Tindur, Knúkur og Sandfelli. Fra Skarðið kan man forlænge turen med 40 minutter og gå op til Altarið, øverst på Rustakambur. Herfra er der en fin udsigt over Nordøerne og Nordhavet. Hulduheyggjar ligger til venstre, når du går ned fra Skarðið. Her blev en huldrekvinde i barnsnød hjulpet af jordemoderen fra Dalbøur i Fuglafjørður. Huldrefolkene belønnede hende rigeligt for den gode gerning. I et andet sagn berettes der om en jordstrid mellem bonden i Oyndarfjørður og bonden Gullbrandur i Fuglafjørður. Gullbrandur blev dræbt og gemt i Gullbrandshellið, og siden begravet i Gullbrandsleiði, hvilke stien passerer. Når du nærmer dig Hellur, går du ned fra Kliv og ned ad Spreingisbrekka. Strækningen er stejl, indtil du når udmarkslågen.

Kambsdalur – Skálafjørður

Distance: 3,5 km
Varighed: 2 timer
Sværhedsgrad: Moderat. Den sværere del er opgangen fra Kambsdalur, hvor terrænet går til nedgangen imod Skálabotnur.
Højeste punkt: 373m

Turen begynder ved bygden, Kambsdalur, hvor stien op ligger ved åen, tæt på spejderhuset. Du går først over en tørvehede og forbi rester af tørvegemmer, som hører til Fuglafjørður. Oppe på Skarðsbrúgvin har du vidt udsyn over Fuglafjørður. Nord for Fuglafjarðarfjøll tegner Nestindar på Kalsoy sig mod luften. Yderst på sydsiden under Borgin ser man et fremspring, som kaldes Eingilskahús. Der sad i ufredstider en mand på vagt. Derfra er der god udsigt både nordpå og sydpå. Hvis vagtmanden fik øje på fjendtlige skibe, løb han over til Eysturskarð og gav tegn ved at tænde bål, der kunne ses i bygden. Mod nord ser du noget af Djúpini, øen Kalsoy, Skarðsgjógv på Kunoy og Leirvíksfjall. Her lå den første kørevej til Leirvík. Nede ved stranden findes kilden Varmakelda, der siges have helbredende kraft. Antageligvis var det her, at to piger fra Leirvík blev ført ombord på et shetlandsk skib sidst i det 19. århundrede. De var på vej til fods fra Leirvík til Eiði, hvor de skulle på besøg. Man hørte aldrig noget om pigerne siden. Nu kommer du op til Trælavatn. Her har sildemåger deres reder om sommeren. Nord for indsøen finder du den gamle vardesti. Stien løber jævnt, men terrænet er ujævnt og stenet. Parallelt med stien, ca. 100 m syd for, står der nogle varder, som skal vise udmarksskel.4 Pas på ikke at gå forkert! Stien deler sig i to, når du kan se Skálafjørður, Toftavatn og Nólsoy i baggrunden. Den venstre sti går ned i Ánadalur, og den anden går ned til bygden Skálafjørður. Varderne ved stien til Skálafjørður ses mod vest, med Reyðafelstindur i baggrunden. Ned mod Tundradalur er det bedst at gå langs åen på den sydlige side (venstre side). Herfra ses over på Øksnagjógv og Typpafossur på den anden side af dalen. Sagnet fortæller, at der gemte forbryderen Ormur bóndi á Skála ligene af bonden fra Oyri og dennes søn, som han havde myrdet. Senere fik han nok samvittighedsnag og afslørede sig, da han i søvne råbte: ”Klæderne ligger under kværnen og kroppene under Typpafossur”. Et andet sagn fortæller, at engang for længe siden var der fire mænd fra Hattarvík, Flokksmenninir, som ville tage magten over Færøerne. De gik hårdt frem, men omsider blev de taget og dømt til at blive styrtet ned fra Valaknúkar. Dommen blev eksekveret, og de blev begravet ved Tingsteinur neden for Valaknúkar. Fra Skálafjørður kan du fortsætte direkte til Selatrað.

Hvalvík – Vestmanna

Distance: 10 km
Varighed: 3,5 timer
Sværhedsgrad: Moderat. Den sværere del er opgangen fra Hvalvík, hvor resten af turen derfra betegnes som let.
Højeste punkt: 385m

Turen begynder ved elven Myllá, som løber nord for missionshuset i Hvalvík. Gå langs åen, ind gennem lågen og siden ad den gamle fæsti (geil). Stien går langs åens nordside. Ca. 200 meter fra Hvalvíksgjógv står den første varde. Efter Eggjarmúli er der en fin udsigt ind gennem Saksunardalur, der er landets længste dal. Herfra følger stien højspændingslinjen helt til Vestmanna. Den første gravko, der blev købt til landet, kom til Hvalvík. Den blev kaldt Hvalvíkkoen. Engang ville man låne den til et arbejde i Vestmanna. Den blev da transporteret over Hvalvíksskarð ad denne sti. Du passerer en varde, bygget ovenpå en stor sten, der kaldes Kellingarsteinur. Stien deler sig i to ved næste varde efter Kellingarsteinur – den sydlige sti går til Kvívík og den nordlige til Vestmanna. Oppe på Hvalvíksskarð har du udsigt over Mýrarnar og en af de første SEV- dæmninger, der blev bygget først i 60’erne. Mod syd ses en fjeldrække med Egilsfjall, Goturshálsur, Sátan og Skælingsfjall og på øen Vágar fjeldtoppene Reynsatindur, Heldarstindur og Havnartindur. Lige foran os har vi Loysingarfjall. Det fortælles at en lille pige fra Vestmanna var engang blevet væk og var ikke til at finde nogen steder. Dagen efter fandt en fårehyrde hende langt oppe på Loysingarfjall. Hun fortalte, at en mand i hvide klæder havde ført hende ved hånden og givet hende noget at spise. Ingen kendte noget til denne mand. En ung malkepige var blevet borte ved Gjógvará en regnvejrsdag med meget vand i åen. Hun snublede og faldt ned i kløften og førtes med vandet ned til den store fos. Det var utænkeligt at slippe levende fra det fald. Da hun ikke vendte hjem, gik folk ud for at lede. Men man fandt ikke noget lig. Pigen var dog ikke død. Nøgen og forkommen lå hun nede i kløften og klamrede sig til en sten, mens hun hørte folk kalde på sig. Hun turde ikke svare af frygt for huldrefolk og trolde. Først dagen efter, da regnen var aftaget, turde hun nærme sig husene. Det var et under, at hun kom fra hændelsen med livet i behold. Varderne og højspændingslinjen fører dig ned på venstre side af Bjendalsgjógv. Pas på, hvor stien drejer sydover, her er stejlt og dybt ned. Ned til Vestmanna er der to muligheder. Ved dæmningerne ved Fossá deler stien sig. Du kan følge kørevejen og gå ned á Fjørð eller gå over den første dæmning, fortsætte efter varderne og videre ned til Vestmanna langs med Gjógvará (hvor ovennævnte malkepige faldt ned) og ned gennem Miðalsbrekka.

Bøur – Gásadalur

Distance: 3,5 km
Varighed: 2,5 timer
Sværhedsgrad: Moderat til svær. Det er stejlt og svært at bestige Gásadalsbrekkan, og nedstigningen til Gásadalur er også stejl.
Højeste punkt: 434m

Busrute 300 kører fra Tórshavn til Bøur. Der, hvor kørevejen slutter ca. 3 km vest for bygden Bøur, begynder den gamle vardesti. Gásadalur har været en af de mest isolerede bygder i landet. Det er vanskeligt at komme til bygden fra søsiden, og der har ikke været nogen vej. Derfor har denne sti været den eneste forbindelse til andre bygder, når man skulle dertil for at handle eller havde andre ærinder. Selv om der har været helikopterforbindelse til Gásadalur siden 1983, har et postbud gået over fjeldet tre gange om ugen til og med februar 2003, da tunnelen blev sprængt igennem. Man regner med at tunnelen er klar senest 2005. På den første strækning er stien stejl og løber tæt ved fjeldkanten. Vær derfor overordentlig forsigtig, men glem ikke at nyde den enestående udsigt over Sørvágsfjørður, Tindhólmur, Gáshólmur og øen Mykines. Der er ingen kirke i Gásadalur, og man benytter skolen til gudstjenester. Kirkegården er fra 1873. Før den tid blev folk begravet i Bøur. Kisten blev båret op over fjeldet og ned til Bøur. Det var en meget hård tur, og det eneste sted, hvor bærerne kunne hvile sig, var ved Líksteinurin, som man kommer til midtvejs på turen. Længere fremme kommer du til Keldan Vígda. Der er en beretning om et nyfødt barn i Gásadalur, som var blevet alvorligt syg og måtte til lægen i Bøur. På vejen forværredes barnets tilstand, og det var ved at dø. Ifølge kristen tro mister man sjælens frelse, hvis man dør udøbt. Derfor indviede præsten, der var med på turen, skyndsomst kilden og døbte barnet. Når du går videre, ser du fodsporet Risasporið. Sagnet fortæller om to kæmper. Den ene boede i Gásadalur og den anden på Mykines. Engang var de blevet uenige, og kæmpen fra Gásadalur ville ud til Mykines for at få striden afgjort. Han tog tilløb over fjeldene, satte af og i ét spring nåede han Mykines. Frasættet var så voldsomt, at hans fodspor kan ses den dag i dag. Fra Skarðið snor stien sig ned over fjeldsiden til bygden. Pas på løse sten! I bygden er der to middelalderruiner – Uppi við Garð og Gæsutoftir. Helikopter flyver også til Gásadalur.

Tórshavn – Kirkjubøur

Distance: 7km
Varighed: 2 timer
Sværhedsgrad: Let
Højeste punkt: 230m

Turen starter ved vejkrydset Landavegur – Velbastaðvegur. Her går en vej ned til Sandá og bondegården, hvor stien til Kirkjubøur begynder. Først går du op ad bakke. Når du er kommet op og vender dig om, har du en fin udsigt over Tórshavn og hele Nólsoy. Du går videre, runder Reynsmúli og kommer så til Reynsmúlalág. Foran dig ser du to små indsøer, hvor der ofte er mange rider (tretået måge, rita). Hvis du følger varderne, kommer du til en talerstol, der er bygget af sten. I 120 år har der været afholdt folkemøder på dette sted, med vajende faner, nationale taler og fædrelandssange digtet til lejligheden. Man kan forestille sig, hvordan folk har siddet på skråningen foran talerstolen og lyttet til blandt andre Jóannes Patursson, en af foregangsmændene i den fær- øske selvstændighedsbevægelse. Fortsæt ad stien sydpå. Nu har du en storslået udsigt over øerne Sandoy, Hestur, Koltur og Vágar. Sagnet fortæller om den unge Magnus fra Koltur, som bejlede til en pige fra Hestur. Pigens fader var stærkt imod forbindelsen mellem de to, så de mødtes i smug. Magnus svømmede fra Koltur til Hestur med den sydgående tidevandsstrøm, mødtes med sin pige, og når tidevandsstrømmen vendte, svømmede han hjem til Koltur igen. Men det blev opdaget af pigens far. Da Magnus sidste gang gik i land på Hestur, stod faderen foran ham med en økse i hånden og truede med at dræbe ham. Bejleren måtte vende om, og ingen så ham siden. Strømmen har vel taget ham og ført ham ud på åbent hav. Ifølge sagnet opstod den malstrøm (íða), som kaldes Grísarnir, inden for Kolturssund. Dette skulle være hævnen. Når du nærmer dig Kirkjubøur, ser du holmen Kirkjubøhólmur, som før i tiden var landfast med bygden. På holmen findes endnu ruiner af huse. Stien skråner jævnt ned mod bygden og ender ved færisten ca. 50 meter fra de nærmeste huse. Fra Kirkjubøur kører busrute til Tórshavn.

Nólsoy – Borðan

Distance: 13-14 km
Varighed: 5 timer
Sværhedsgrad: Moderat. Det er stejlt op til Hvíluplássið, og derfra er det let og jævn vej ud til Borðan.
Højeste punkt: 200m

Fra Tórshavn sejler den lille færge Ritan fra Bursatangi, på østsiden af havnen, til Nólsoy. Turen begynder ved vejen, der går gennem Nólsoyarbygd og sydpå. Ikke langt fra udmarksgærdet kommer du til et område, Korndalur, med rester af huse fra gammel tid. De kaldes Prinsessutoftir. Sagnet fortæller om en skotsk kongedatter, der var kommet i konflikt med sin fader, som ikke ville vide af den mand, hun havde valgt og skulle have barn med. De flygtede, kom til Nólsoy og bosatte sig der. Et kort stykke uden for udmarksgærdet ses resterne af bygdens gamle vandledning. Dette spor skal du følge op til det gamle vandbassin. Der begynder varderne, og kort efter går du op ad skråningen på øens vestside. Der, hvor du går op, findes et sted, hvor folk før i tiden gemte sig for sørøvere. Stedet kaldes Uppi í Skipi. Næsten helt oppe kommer man til Hvíluplássið, hvor man plejer at tage et hvil. Udsigten er fremragende. Du ser Norðuroyggjar, ind i Skálafjørður, Sundalagið, hele Tórshavn og lidt af Sandoy. Lidt længere sydpå, á Kagnum, er der frit udsyn mod syd. Navnet kommer af, at folk i ufredstider sneg sig herop fra deres skjulested for at spejde ud over havet og se, om sørøverskibene var på vej bort. Ved den lille kilde, Kolturskeldan ses øen Koltur rage op bag Havnardalur. Ude på Borðan går stien tværs over gammel tørvehede. Der er varder hele vejen ud til Nólsoyar Viti, fyret på Tumbin. Nogle af varderne er små og kan være vanskelige at få øje på. Du kan også orientere dig efter to master, som rager op der, hvor fyrmesterhuset står. Lige nord for huset byggede det britiske militær under krigen to attraphuse for at narre de tyske bombeflyvere. Fyret, Nólsoyar Viti, blev bygget i 1892-1893. Linsen er en af de største i verden af sin slags. Den er 2,82 m høj og vejer ca. 4 tons. Både fyret og de tilhørende huse er fint bygningshåndværk. De er bygget af tilhuggede sten. I nærheden ses stedet, hvor man har hentet stenblokkene. Der er huse til tre familier. Da indbyggertallet ude på Borðan var på sit højeste, var der 10 børn. Der var skoleundervisning skiftevis i bygden Nólsoy og på Borðan. Her bor ingen nu, men fyrpasserne går herud dagligt. I havet ud for fyret ser du klippen Kapilin. Du kan også gå ned til Stallurin. Det er landingspladsen, hvor alt det, der var brug for på Borðan, blev losset. Men folk fra bygden Nólsoy har også transporteret store mængder tørv via Stallurin. Navnet Stallurin kommer af, at bådene kunne ligge side om side som heste, der står i en stald. Pas godt på og følg varderne på hjemvejen, så du ikke farer vild, når du igen begynder at gå ned ad bakke. Der står to varder tæt ved hinanden. Den nordligste er Omansneiðingarvarðin.8 Her skal du dreje af, når du skal ned.

Miðvágur – Bøsdalaføssur

Distance: 5 km
Varighed: 2 timer
Sværhedsgrad: Let
Højeste punkt: Trælanípan, 142 m

Busrute kører gennem Miðvágur fra Bøur og Tórshavn. Stå af bussen ved politistationen i Miðvágur og gå sydpå gennem bygden, til du når udmarkslågen. Undervejs ser du Trøllkonufingur, en høj klippe sydøst for bygden Sandavágur. Gangstien, den gamle sti til tørveskærene, begynder ved udmarkslågen. Gå gennem den gamle tørvehede og bemærk de mange sammenfaldne tørvegemmer af sten (kráir). Der er ingen varder på strækningen. Indsøen er Færøernes største. Den hedder både Leitisvatn og Sørvágsvatn, men lokalt kaldes den bare Vatnið. Der går flere sagn om huldrefolk ved Vatnið. Et sted mellem Miðvágur og Sørvágur var der en huldrehøj. Engang bød en huldrekone præsten indenfor. Efter sigende var der mange trolde i højen. Men præsten kunne mere end sit fadervor, og da han gik derfra, sørgede han for at låse højen forsvarligt. Da hørtes der både piben og klynken indenfor, fortælles det. En nøkke (nykur) skal have boet ved Vatnið. Nøkken, et væsen, der bor i indsøer og siges ligne en smuk hest, der lokker folk til sig, griber dem og drager dem med sig ned på søbunden. Der var engang nogle børn, der legede ved søbredden. Da kom nøkken i skikkelse af en stor hest, og børnene klatrede glade op på ryggen af den. Den mindste dreng, der ikke kunne komme op, blev bange og kaldte på sin bror, Niklas: ”Nika beiggi (bror)” – han kunne ikke tale rent endnu. Nøkken troede, at det var dens navn, der blev råbt og mistede derfor sin kraft. Den forsvandt, og børnene var reddet. Nøkken mister al sin kraft, når den hører sit navn nævnt. Úti í Svanga er der mange fugle at se om sommeren. Trælanípa er et klippefremspring, som rager lodret 142 meter op over havet. I vikingetiden blev udslidte trælle kastet ud fra toppen, heraf navnet. Pas på, du ikke kommer for nær kanten – der er dybt ned! Herfra kan du se sydspidsen af øerne Streymoy, Hestur, Koltur, Sandoy, Skúvoy og Suðuroy. Helt ude ved klippekanten ved Bøsdalafossur ses ruiner af bygninger, som de britiske besættelsesstyrker under 2. verdenskrig efterlod. Du kan komme over Bøsdalaá ved at benytte de trædesten, der er udlagt i åen. Derfra kan du nå et fjeldpas med en fin udsigt over klippen Geituskorardrangur. Du ser også Sørvágsbjørg, Mykines og Mykineshólmur og mod syd ses Sandoy, Skúvoy og Suðuroy. Tag hjemvejen ad stien nede ved indsøen på samme side som på udvejen. Stien løber på det sidste stykke gennem en fårefold. Busruten har fem stoppesteder i Miðvágur.

Kilde: Færøerne til fods (udgivet i 2003)