Rundt Færøerne med guide

Photo: Petur Veihe

Rundt Færøerne med guide

Rejsen omfatter: Oplev nogle af Færøernes populære attraktioner – 5 udflugter m/guide, 7 nætter i delt dobbeltværelse i Torshavn inkl. Morgenmads buffet, og lufthavns transport til- og fra hotel eller guesthouse.

Pris pr. person i guesthouse   DKK 9.895,-
Pris pr. person på hotel***               DKK 10.995,-

Oplev det hele på engang. Vi tilbyder en rejse, med 5 udflugter med dansk talende guider, til nogle af de mest populære attraktioner på Færøerne.

Udflugt 1Vestmanna Fuglefjelde
Det rige fugleliv, udsøgte klippesider og dybe grotter er bl.a. det, som gør Vestmanna fuglefjelde til en af de mest populære seværdigheder på Færøerne. Sightseeing bådene sejler fra Vestmanna og ud til Seyðskorargjógv, hvor de derfra sejler med nedsat hastighed ind mellem de fritstående klipper, ind i grotterne og tæt op til de omkring 600m høje klippesider, hvor de mange søfugle yngler, her iblandt lunde (søpapegøje), skarv og mallemuk. Lyden af søfugle, havets hvisken, fritstående klipper og sammenspillet mellem de mange farver gør turen til en oplevelse, som sent glemmes!

Udflugt 2Mykines, fugleøen
Mykines er Færøernes vestligste ø. Dog er det ikke det den er mest kendt for. Her findes nemlig et sandt fugleparadis, hvor der i sommerhalvdelen tiltrækkes i tusindvis af trækfugle. Her kommer du ganske tæt på søpapegøjen, som med sit farverige, berygtede næb blandes blandt de mest populære motiver for fotografering.
Ikke kun det berømte fugleliv er en attraktion på Mykines. Også er der gode muligheder for vandreture, bl.a. til Mykineshólmur, som er holmen vest for Mykines. På turen krydses en gangbro på omkring 40m, over en dyb kløft, som forbinder holmen med fastlandet. Holmen huser også en mindre koloni af suler, som det eneste sted på Færøerne.
De fritstående klipper som omgiver fyret, sammen med det rige fugleliv er næsten et must at opleve, på din rejse på Færøerne.

Udflugt 3Gjógv
Gjógv er kendt for sin storslåede nature, med den velbesøgte naturhavn, som bygden også er opkaldt efter. Antallet af beboere er begrænset – kun 31 mennesker bor vi Gjógv (2015), men bygden er et populært turistmål, både pga. dens beliggenhed og charme. Især er det de maleriske huse, den flotte natur og landingspladsen, der ligger beskyttet i en slugt, færøsk naturhavn (Gjógv). Landingspladsen var, til 1960 bygdens livsnerve, da vejen kom.

Udflugt 4 Saksun; Saksun beskrives af mange, som det smukkeste sted på Færøerne, og er et yndet udflugtsmål med den store sandstrand, den smukke beliggenhed, museumsgården og den gamle kirke. Den udsøgte udsigt fra kirken og ud over lagunen, med de mange græstægte huse, er blandt de mest populære fotomotiver.
Den nu fredede gård, Dúvugarðar fra 1600-tallet er i dag omdannet til museum, som viser de færøske bønders daglige liv i 1820-årene.

Udflugt 5Grottekoncert med skonnerten, Norðlýsið
Tag med hen til øen, Hestur, hvor den magiske Klæmintsgjógv befinder sig, der danner rammen om de verdenskendte grottekoncerter. Koncerterne spilles live af kendte færøske musikere. En i sandhed unik oplevelse. Koncerterne er alle forskellige, på grund af naturens medvirken. Der kan være så stille, at man kan høre fuglestemmer smukt akkompagnere musikken, mens der til andre tider er tunge bølgeslag inde i grotterne, der giver en helt anderledes oplevelse.

Grottekoncerterne finder sted i sommerhalvdelen, og foregår de med forskellige færøske musikere, med forskellige instrumenter.

Alle udflugter er incl. transport, guide & madpakke.

 

Kan tilkøbes
Ophold i enkeltværelse (Fra +DKK2200)
Ekstra nat
Ekstra udflugter
Ekstra aktiviteter
Lejebil

Ønskes der yderligere information, eller besvarelse på spørgsmål, kontaktes vi gerne på info@faroeincoming.com eller på tlf. +298 510 600

Fra DKK 9.895
Pr. person
  • Date Format: DD dash MM dash YYYY

Skriv og tryk enter for at søge